(Teresa Benedicta af korset) Edith Stein

Festdag:

9. august

Symbol / Attribut:

Skytshelgen for:

Europa

Kort beskrivelse:

Navnet betyder:

T: fra øen Thera (Nu Santorini)
    opstå (græsk)
B: Salige (latin)
E: forkæmper for besiddelse af
    (- althochdt latin. Anglo-Saxon -.)

 

sr. Therese-Benedicte af Korset, karmelit, martyr. Født i Breslau 12. oktober 1891. Død i Auschwitz 9. august 1942. Saligkåret af pave Johannes Paul II den 1. maj 1987 i Køln. Hun var barn af en troende, jødisk familie, men kom som gymnasiast, til trods for sin etiske idealisme, til den overbevisning, at Gud ikke eksisterede: "Min søgen efter sandheden var min eneste bøn". Det førte hende til studier i psykologi, filosofi, historie og tysk litteratur i Göttingen og Freiburg. Hun kom under indflydelse af sin professor Husserls fænomenologi, valgte filosofien og fik hos den katolske filosof Max Scheler en første kontakt med den katolske tankeverden, et nyt univers, som hun kom til at beundre. Også venskabet med en kollega, professor Reinach og hans hustru, begge af jødisk afstamning og konverteret til protestantisk kristendom, fik betydning. Ved hans pludselige død mødte hun hos hans enke en holdning, der traf hende i hendes inderste: "Det var mit første møde med korset og den guddommelige styrke, det giver dem, der bærer det. For første gang så jeg Kirken for mig, Kirken født af Kristi forsonende lidelse, som er stærkere end døden. I det øjeblik brød min vantro sammen, jødedommen blegnede, og Kristus lyste op i korsets mysterium". Ved læsning af Teresa af Avilas selvbiografi kom det til gennembrud: "Her er sandheden", nemlig Gud i egen Person, som er kærlighed. Hun blev døbt 1. januar 1922. Trods den gensidige smerte i forholdet til hendes jødiske familie førte det til en dybere solidaritet med det jødiske folk, takket være Kristus, som hun følte sig bundet til med både åndens og blodets bånd. I ti år underviste hun i filosofi i Spire, senere i Münster, og levede allerede da et kontemplativt liv: "Videnskaben blev en gudstjeneste", fandt hun, belært af Thomas af Aquin, som hun studerede intensivt. Hendes udvikling førte hende imidlertid til den erkendelse, at den kristne eksistens ikke er i videnskaben, men i kærligheden. I 1933 indtrådte hun i Karmel i Køln i den faste beslutning at følge Kristus på hans korsvej: "Fra nu af skal min eneste opgave være at elske stadig mere". I klostret fuldførte hun sit hovedværk "Endliches und ewiges Sein", en konfrontation mellem Husserls fænomenologi og Skt. Thomas' filosofi, som blev trykt posthumt 1950. Overført til et karmelkloster i Echt i Holland skrev hun endnu et værk "Kreuzeswissenschaft", som hun afsluttede på dagen for sin arrestation 2. august 1942. Hun blev offer for nazisternes jødeforfølgelse: "Mit folks skæbne er også min", og fulgtes med sin egen søster Rosa, der også var blevet døbt, til gaskammeret i koncentrationslejren Auschwitz i Polen: "Kom, lad os gå for vort folk". Hun var født på den store jødiske forsoningsdag Jom Kippur, og hun forenede sine lidelser og sin død med den korsfæstede Kristus og hans forløsergerning i Kirkens tjeneste.

Edith Stein bed for os ...