Frans af Assisi

 Festdag:

 Den 4. Oktober

 Symbol/Attribut:

 Fugle, rådyr, fisk, ulv, stigmata

 Skytshelgen for:

 Naturbevaring og økologer

 Kort beskrivelse:

 Grundlægger af den franciskanske 
 broderorden, forfatter af "Solsangen",
 også kendt som "Hymne til Broder
 Sol" og "Hymne til alt levende".

 

Det var meningen, at denne søn af en rig italiensk klædehandler skulle være ridder, men et voksende ubehag p.g.a. de fattiges vilkår tillige med en frelsende pilgrimsrejse til Rom fik ham til at sætte spørgsmålstegn ved sine livsværdier. En visionær oplevelse under et kirkebesøg blev et afgørende vendepunkt i hans liv. Han hørte en stemme sige "genopbyg min kirke!". Den 24-årige Frans opfattede dette som en persolig appel, og han gjorde sig klar til at adlyde opfordringen, som han tog så alvorligt, at han i den kommende tid kom på kant med sin far, opgav alle sine ejendele og bortgav alt sit fine tøj, en lokal biskop gav ham nogle simple klæder, og han kunne begynde et nyt liv i fattigdom.

Men Frans' omvendelse var religiøs og ikke social. Efter at han havde skaffet nok penge til i mere end en forstand at genopbygge kirken San Damiano i Assisi, gav han sig til at prædike kristendommens nye ånd. Først drog han omkring i landet som tiggermunk, der tiggede fra de rige og gav til de fattige. på kort tid tiltrak han en flok tilhængere, som var fascinerede af hans gavmildhed og ydmyghed samt enkeltheden i hans tro - som ikke behøvede noget stort katolsk bygningsværk.

Hellige Frans af Assisi bed for os ...

Gud i naturen

Frans brugte ikke naturen som et fristed fra verden, men opfattede skabningerne som genstande for en kærlighed, der afspejlede kærligheden til skaberen. Prædikenen til fuglene er velkendt, ligesom tæmningen af ulven Gubbio. Hans berønte "Solsang" udrykker hans følelser af oprigtig smhørighed med alt det skabte og den længsel, han følte efter Adams uskyldige tilstand i Paradiset.

 

Solsangen

Lovet værre Du, Herre, med alle Dine skabninger, (...)
især herr Broder Sol
som skaber dag, og Du oplyser os ved ham,
og han er skøn og strålende med stor glans;
på Dig, Du Højeste, er han et billede

Lovet værre Du, Herre, for Moder Jord,
som opholder os og bærer os
og frembringer alskens frugter og farvede blomster og græs.

(Uddtag af "Solsangen" oversat af Johannes Jørgensen)

 

Den simple fromheds orden

Grundlæget for Frans' klosterregel var, at medlemmerne skulle leve enkelt som fattige arbejdere i sivhytter uden stole og borde. De bodsøvelser, som var karakterisiske for klostre i middelalderen, fandtes ikke. Foretagendet blev så populært, at Frans' orden udviklede sig mere, end han kunne overskue på et tidspunkt, hvor han selv var ude for at omvende sarcenerne. Den beskedne munk, som ikke var nogen administrator, følte, at det var nødvendigt at trække sig tilbage, og han grundlage istedet en mindre organisation.

 

Krist stigmata

Mod slutningen af sit liv tilbragte Frans en fasteretræte i meditation på Alvernerbjerget. Det var her det berømte mirakel med Kristi stigmata fandt sted. Frans var den første helgen, der fik sår svarende til jesu sår ved korsfæstelsen. Frans sagde, at han gladeligt bar denne smerte, som Gud - og ikke mennesker - havde påført ham.